KFUM Spejderne i Vrå

KFUM Spejderne i Vrå

de sjoveste spejdere i byen

KFUM Spejderne i Vrå rykker sig – og rykker i verden

2. september 2015 · Grupperåd · Skrevet af Troels

Vrå gruppe har eksisteret siden 1933. Spejderprincippet hvor børn leder børn, bevæger sig ud i naturen på vandreture, sover i telt og udvikler sig selv, er det samme som det altid har været.

Meget er dog nyt – børn og unge er anderledes forbundet med den verden de lever i end bare for 10 år siden. Dette mærkes specielt når naboen er et asylcenter, og vi derfor har haft asylansøgeres børn med til spejder siden asylcentret blev åbnet i 2013. I sommers afholdt vi i samarbejde med Vrå Højskole, Røde Kors Sommerlejr for 50 deltagere som har været i det danske asylssystem længe.

Kernen i vores arbejde er stadig at lære børn og unge at tage ansvar for den verden de lever i, og midlet dertil er masser af udfordringer i naturen sammen med andre børn og unge på samme alder.

Vi fabrikerer og vedligeholder meget af vores udstyr selv; vi skafter økser, laver knive, syr mastesejl, splejser reb, bygger bålovn, laver vandvarmer til bål, osv.

Vores muligheder for at opbevare og vedligeholde vores grej er lige nu begrænset af at vores skur er utæt og skævt. Vi ville ønske at vi havde lidt mere plads, og ikke mindst mere plads til at bygge ting sammen.

Vi oplevede det ærgerlige i sommers at en musefamilie havde valgt vores hjemmelavede mastesejl til redebygning, et byggeri mastesejlet ikke overlevede. Da vi samtidig gjorde status over vores udstyr kunne vi konstatere at stort set alt vi ejede var nedslidt og modent til udskiftning.

Til gengæld har vi masser af ny energi. Vores “store” spejdere på 17-20 år brænder for at føre faklen videre fra de gamle ledere, og med stigende medlemstal, og masser af positiv energi er vi sikker på at det bliver en stor success i mange år fremad. Hvis nu lige vi kan få udstyret på plads

Vores fremtidige spejderkoncept rykker spejderne til lands, til vands og i luften – sammen (Beløb i parentes):

Til lands søger vi om midler til et mastesejl (48.000), patruljeudstyr (13.500), lejrudstyr (30.000), nye telte (30.000) og en trailer (31.000).

Til vands søger vi om midler til 4 kanoer, komplet (48.000), kæntringskurser for to ledere (1.600) og en kanotrailer (17.000).

I luften søger vi om midler til at købe træklatreudstyr (13.000) og instruktørkurser for to ledere (15.000).

Sammen – søger vi om midler til at købe 10 sæt spejderudstyr til udlån til flygtningebørn (20.000) samt en udannelsespulje for ledere (15.000).

Et sted at være – søger vi om midler til at bygge en garage på 9x6m til tør opbevaring af vores udstyr og et sted at bygge nyt (100.000) .

… vi kalder det Vrå Gruppe 2.0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*